|
||
---|---|---|
27 juli–1 augusti Super VM Da det for nogle år siden blev annonceret at VM i 505 skulle sejles i Malmø besluttede jeg at forlade Trapezjollen til fordel for den internationale 505! Forberedelserne startede i 2000 med indkøb af en 505 fra 1994, som var state of the art! Jeg begyndte som rorsmand, med en kammerat i wiren. Vores engagement kom i stand da vi begge er nye medlemmer af Sletten Bådeklub, som vi bor tæt på i Humlebæk. Hans Jørgen havde allerede taget hul på pensionisttilværelsen og sejlede Mirror-jolle med familien. Efter en lettere afstøvning var han dog frisk på lidt 505-sejlads. For at komme i VM-form morgentrænede vi et par gange om ugen og deltog i stævner i Malmø, Kerteminde og Warnemunde. Vores træning har hovedsageligt bestået i manøvre – vendinger, bomninger, mærkerundinger samt spiler op og ned. Det var nogle fantastiske morgner med sol opgang over Sverige! Vi tog til Limhamn om torsdagen den 24 juli – vi ville deltage i de sidste to sejladser til for-vm (Svensk Mesterskab). Vi valgte at måle ind før 1:start – vores båd var 4 kg for let. Vi havde heldigvis medbragt bly hjemme fra, men var allige vel overraskede over vejningen. Vi nåede lige akkurat ud til starten på 1.sejlads. Alle stjernerne var der: Bergstrøm, Hamlin, Hunger, Pinnell – vi var meget spændt på om vi kunne følge med (højde og fart på kryds og læns). Det gik rigtig godt, vi blev 3 i første sejlads og 1 i anden sejlads. Humøret og forventningerne til VM var pludselig helt i top! Vi kørte hjem over broen tilbage til Humlebæk, 1 times kørsel. Den tur tog vi alle sejladsdage den næste uge – på den måde undgik vi lejrkuller og så lidt til familie og venner. Om lørdagen blæste en frisk vind fra vest – første VM-sejlads var meget spændende, 4 både krydsede mållinien samtidig! Vi blev 3. Den næste sejlads rundede vi topmærket anden gang som 1, men under spilernedtagningen flængede vi fokken, vi kunne dog gennemfører. Gransejl reparerede over natten vores fok. I sejladsen næste dag væltede vi i en spilerbomning i frisk vind og blev 15. Efter hviledagen tirsdag var der ikke så meget vind – onsdag, torsdag og fredag var der fra meget svag vind til let vind. 6 sejlads om onsdagen kom først i gang sent eftermiddag – det var undtagelsesvis en dårlig og for kort bane. Vi var heldige med at være med fra start og blev 9. Torsdag havde vi en dårlig og en god sejlads, 24 og
1.
Vi lå nu nummer 4, med 3 point op til Hamlin. Vi glædede os derfor meget til sidste sejlads fredag hvor vi skulle ud at sejle om bronzen. Guld og sølv var placeret – Hunger/Jess var urørlige med 4 første pladser og 2 anden pladser (vi havde dog fornøjelsen at slå dem 2 gange). Bergström/Barne var lige så suveræne på 2 pladsen. Malmö Segelsällskap afsluttede et flot VM-arrangement med en gallamiddag – jeg havde mødt min gamle Spækhuggerven Erland, som velvilligt stillede sin Spækhugger til rådighed til at overnatte i – vi holdt os derfor ikke tilbage, vi havde en fornøjelig fest med masser af øl, vin og dans! Det var en smuk aften og nat med udsigt til Øresundsbroen – en symbolsk afslutning på et super VM og for mig en super VM-debut! Fler rapporter om 505-VM i Malmö
här
|
||
Henrik och Hans Jørgen på väg mot prisbordet. Fanns det några som var gladare? |
||
— Sv.505 Förbundet —
Uppdaterad
2020-11-14